Stillbilleder

Størstedelen af de billeder vi tager, er stilbilleder, det kan være såvel indendørs- som udendørsbilleder. Det er billeder hvor fotografen koncentrer sig om at fange den bedste vinkel i sælgerens hus og have - så du kan præsentere boligen bedst muligt.

Alle vores indendørs billeder bliver fotograferet via en teknik der hedder HDR - simpelthen fordi det er den teknik der kommer nærmest på det menneskelige øje, og giver en helt naturlig farve og lysgengivelse. Når man laver et HDR billede, tager man i virkeligheden 5, 7 eller 9 billeder af samme motiv, blot med forskellige eksponeringer. Billederne bliver lagt sammen ved hjælp af et computerprogram, så det overeksponerede billede leverer de dele der er mørkest, og det undereksponerede billede leverer de dele der er lysest. I det endelige billede får man således tegning i både højlys og skygge, detaljer man ellers ville miste ved blot en enkelt eksponering.